Collection: MINT SNUS
Mint er den mest udbredte smagskategori i nikotinposer, og samtidig den mest varierede. Mint snus og freeze snus dækker reelt over en hel familie af kølige profiler, der spænder fra bløde spearmint-varianter på 8 mg til intense freeze-produkter på 40 mg. Det er en kategori der fungerer på tværs af hele styrkespektret, og det er sjældent at finde et snusbrand uden mindst én mint-variant i sortimentet.
Forskellen på mint, spearmint, peppermint og freeze
Selvom det hele bunder i samme grundsmag, er der reel forskel på de forskellige mint-typer, og hver type har sit naturlige hjem på styrkeskalaen.
Spearmint er den blødeste af de fire. Smagen er let sødlig og minder om tyggegummi-mint, hvor friskheden ligger i baggrunden frem for at dominere. Spearmint findes typisk på de lavere styrker, fordi den bløde smag passer godt til daglig brug uden at blive trættende. Velo Simply Spearmint og Clew Spearmint er klassiske eksempler.
Peppermint er mere direkte og skarpere end spearmint, men stadig genkendelig som "almindelig" mint. Den har en let sødme kombineret med en tydeligere kølighed, som mange forbinder med klassisk mint-tyggegummi eller mint-pastiller. Peppermint sidder oftest i medium-styrker fra 10 til 20 mg, hvor den balancerer godt mellem smag og effekt. Velo Crispy Peppermint og Velo Shift Cool Peppermint er typiske eksempler.
Menthol og freeze går et skridt videre. Her er fokus ikke på smag, men på den fysiske kølige fornemmelse under læben. Freeze-varianter som Velo Freezing Peppermint, Killa Cold Mint og JIXX Freeze Max bruger menthol som hovedingrediens, og oplevelsen kan være ret intens. Den her type findes næsten udelukkende i den stærkere ende fra 16 mg og opefter, fordi mentholen kommer bedst til sin ret når den kombineres med en mærkbar nikotineffekt. På de stærkeste produkter beskrives det ofte som en kuldebrand snarere end en smag.
Cooling-blends er en sub-kategori der har vokset sig stor de senere år. Det er ikke ren mint, men kombinationer af menthol med frugt eller bær. Velo Icy Cherry, Wintery Watermelon og Velo Shift Hot Spearmint er eksempler. Smagen kommer fra frugten, men den kølige fornemmelse fra mentholen er der stadig, hvilket giver en helt anden oplevelse end ren frugt eller ren mint. De her typer ligger typisk i medium til strong-spektret.
Mint på tværs af styrkespektret
Det specielle ved mint er at den fungerer godt fra de allerlaveste til de allerhøjeste styrker.
På de milde produkter fra 8 mg og opefter bruges mint typisk som en ren, klar profil hvor friskheden får plads til at træde frem. Greatest Cold Dry på 8 mg, Clew Cool Mint på 10 mg og 77 Ice Mint på 16 mg er gode eksempler på mint hvor smagen er afdæmpet og behagelig.
På medium-niveau dominerer mint som den mest brugte daglige smag. 16 mg-versionerne af Clew, Greatest og 77 hører til de mest solgte produkter i kategorien.
Når vi rykker op i stærkere produkter på 20 mg og opefter skifter mint karakter. På de styrker forstærker mentholen typisk fornemmelsen af nikotinen frem for at konkurrere med den, og det gør mint til den mest robuste smag på tværs af hele skalaen. Pablo Ice Cold og Killa Cold Mint på 20 mg, eller JIXX Freeze Max på 40 mg, er klassiske eksempler på hvordan mint holder formen selv ved meget høje styrker.
Det er derfor mint er den mest populære smagskategori i nikotinposer. Den fungerer for nybegyndere, daglige brugere og erfarne brugere på samme tid.
Brands der dominerer mint-segmentet
Velo er det største mint-brand på i Danmark og har det bredeste sortiment i kategorien. Velo Ice Cool, Freezing Peppermint, Crispy Peppermint, Mighty Peppermint, Cool Storm, Simply Spearmint og Bright Spearmint dækker stort set hele spektret fra mild spearmint til intens menthol. Mange søger stadig på det gamle navn Lyft Ice Cool, og de produkter er nu en del af Velos sortiment. Velo Shift-serien udvider yderligere til de blandede cooling-profiler med hot peach, hot dragonfruit og hot grape som varianter af mint kombineret med frugt.
Killa er det andet store navn i mint-kategorien, men deres tilgang er anderledes. Hvor Velo dækker bredt på tværs af styrker og sub-typer, er Killa fokuseret på de stærkere mint-varianter omkring 16-20 mg. Killa Cold Mint, X-Cold Mint og Frosted Mint er deres primære produkter, og de positioneret sig konsekvent i den intensere ende af mint-spektret. For dem der primært søger en stærk freeze-oplevelse, er Killa et af de mest naturlige valg.
Ud over de to brands findes mint-varianter hos stort set alle producenter, herunder Clew, Pablo, Cuba, Ace, Greatest, JIXX og Bezzer. Det gør mint til den eneste kategori hvor man kan vælge brand mere ud fra format og pris end fra smags-tilgængelighed.
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
-
Strength
Loading more products...